Nyhedsbrev august 2021

Nyhedsbrev august 2021

Sommerferien er over os, vi nærmer os mere ”almindelige” tilstande ovenpå en pandemi, der har grebet voldsomt ind i mange familiers liv. Vi kan nok ikke helt slippe håndhygiejne og afstand lige med det samme. Men vi tager det som det kommer og følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger efterhånden som de bliver opdaterede. Vi har tillid til at vores kursister er ansvarsbevidste og hensynsfulde overfor hinanden.

Ifølge astrologerne var pandemien forudset, og vi kan forvente flere kriser i de kommende år. Vi har endnu ikke lært lektien – materialismen og egoismen hersker stadig. Vi skal lære empati, hensyntagen og næstekærlighed – og der er lang, lang vej endnu.

I Visdomsskolen har vi brugt nedlukningen på at planlægge efterårets aktiviteter og på at blive ”dus” med de forskellige it-platforme, vi skal arbejde med, for at få hjemmeside  til at fungere.

Vi kan nu tilbyde en bred vifte af undervisning i både Aftenskolen og Visdomsskolen, fx:

Foredrag om Bæredygtigt Byggeri, Kost og Helse i den nye tidsalder, Myter og Fakta om Grøn Energi, Håndlæsning, Have med Meget Mere Glæde.

Praktiske fag som fx: Intuitiv Maling, Keramik, Samspilsgruppe, Guitarspil for Bedsteforældre, Lær Violinspil på den nemme måde, Håndlæsning 1, 2 og 3.

Bevægelse: Afspændingsyoga, Tai Chi Qi Gong,

Spirituelle fag som fx: Spirituel Tromme, Reiki 1, 2 og 3, Klarsynsaften, Åben Healingsaften, Lær at arbejde med Healing.

Studiegrupper / læsegrupper, her læser vi esoteriske bøger sammen og samarbejder om at få forståelse for de universelle energier, der påvirker både os som mennesker og vores hverdag. Astrologi, hvor du kan lære at læse planeternes påvirkning i vores liv, Skabende Meditation hvor du lærer om tankens kraft, Sy i genbrug – re-design dit tøj, Urte- og blomstermedicin,

Du kan allerede nu tilmelde dig til flere af aktiviteterne. Der vil den kommende uges tid blive lagt flere aktiviteter ind på hjemmesiden.

Som medlem af foreningen Visdomsskolen Livets Træ har du indflydelse på, hvilke fag vi skal tilbyde, hvilke bøger vi skal læse i studiegrupperne, ligesom du har stemmeret på vores generalforsamling. Du vil som medlem automatisk modtage vores nyhedsbreve i din mailboks.

Kontakt os gerne på mail, hvis du ønsker medlemskab af foreningen og gerne vil være en del af vores fællesskab. Medlemskabet af foreningen er gratis.

 

dof