Døden set med en vågekones øjne

Vi ved det jo godt…..

Betingelsen for at vi bliver født er, at vi skal herfra igen. Hvorfor er de fleste af os så alligevel så dødsforskrækkede? Vi går nærmest i chok, når en af vores pårørende skal til at tage afsked med livet.

For blot 50-60 år siden var døden en helt naturlig del af hverdagen i de mindre samfund. Man kom for at tage afsked med den døende. Man kom for at bede om eller for at få tilgivelse, hvis man havde noget udestående med den døende, så den pågældende kunne sove ind med fred i sindet.

Døden kan selvfølgelig være rigtigt grim, når der er tale om svær sygdom og om ulykker, og især når det er børn eller unge mennesker, der omkommer.

Men hvis der er tale om et menneske, der der er parat til at tage afsked med livet, er døden næsten lige så smuk som en fødsel.

Vi kommer til at høre om, hvordan døden opleves af en frivillig våger, der ofte oplever de sidste timer hos en døende.

Hvis du selv har haft døden tæt inde på livet, er du velkommen til at dele din historie med os denne eftermiddag.

Foredragsholder er Lonnie Stryg


Tilmeld nu
  • Info
  • Mødegange
  • Underviser
  • Find Vej
Holdnummer: 21018
Status: Tilmeldningsklar
Første møde: 27-11-2021
Mødegange: 1
Lektioner: 3.45
Undervisere: Lonnie Stryg
Priser:
Almen DKK 150.00
dof